Monday, January 1, 2007

Hjælp til at underskrive

I forbindelse med underskriftindsamlingen er der flere, der har haft problemer med at skrive under. Her er lidt forskellig hjælp:

1. Hvordan virker det?
Her er først lidt hjælp til det basale:
1. ret din webbrowser mod http://www.gopetition.com/online/17457.html
eller, hvad der er det samme, http://www.gopetition.com/petitions/for-en-bedre-forskningspolitik.html

2. Nede under teksten med ERKLÆRINGEN skulle der gerne være en lille lyseblå firkant i midten, hvori der står "Sign the petition". Klik i den.

3. Så skulle selve underskriftsiden komme frem. Fyld ud med navn, gerne også email og i et af felterne skal du opgså angive, at du er VIP, TAP, STUD eller ANDET. (Se nedenfor om kategorierne.)

4. Næsten nederst, under feltet "Short Comment to Target" (hvor du ikke behøver at skrive noget) står der et felt med "Verification code". Her skal du afkode tegningen til venstre for den blå cirkel-pil = "blue refresh icon". Dvs. skrive den håndfuld tegn i feltet, som tegningen lidt hulter-til-bulter afbilder.
(Det er for at forhindre, at nogle kan programmere deres computere til at spamme websteder som disse. Så har man tegnet 117ooo forskellige tegninger af 117ooo forskellige bogstavkombinationer, thi det menneskelige øje kan "afkode" en tegning af fx "A X 17 z" mens en computer - selv med et stærkt billedgenkendelsesprogram - har svært ved dette. På den måde undgår man spam. Så du skal bare udfylde dit eget bud på de bogstaver, som billedet viser. Nogle billeder er dårlige - så trykker du på den blå pil og får et nyt forsøg.)

5. Så kommer formuleringen "Your signature will include your IP address which will be available to the author and GoPetition administrators for security reasons" og nedenunder den igen en grå firkant med ordet "Sign" i midten. Klik i den.

Lad os høre, hvis dette ikke skulle virke. Vi er interesseret i den slags problemer, så du må endelig melde tilbage til vikingtegn@gmail.com !!!

2. Synonyme navne
Enkelte har oplevet, at de afvises med begrundelsen at en anden med samme navn allerede har skrevet under. Hvis du kommer ud for det, så skriv din email-adresse også, dette skulle ifølge GoPetition løse problemet (men ikke hver gang: skriv til os på vikingtegn@gmail.com hvis der stadig er problemer). Email-adresser vil under ingen omstændigheder offentliggøres på netstedet, og vi giver ikke din email-adresse videre til andre.

3. Kategori: STUD / TAP / VIP / ANDET ?:
Er du ph.d.-studerende, så skriv "VIP (ph.d.-stud.)"
Er du undervisningsassistent uden kandidatgrad, så skriv "STUD"
Er du undervisningsassistent og færdig-uddannet kandidat, så skriv "VIP (u.a.)"
Er du fx pensioneret professor, lektor, el. lign., så skriv f.eks. "VIP (pens.)"

4. Hvorfor er min underskrift slettet igen?
Hvis du har skrevet under anynymt, sletter vi din underskrift, idet vi ønsker maksimal troværdighed. Sitet GoPetition er desværre indrettet sådan, at man ved at fjerne et lille hak på siden man udfylder, kan bede om at stå som anonym underskriver. Vi har bedt GoPetition om at få fjerne denne feature, men det har ikke være muligt. I steder sletter vi manuelt alle anonyme underskrifter, idet vi dog kontakter de der har efterladt sig deres emailadresse herom.

5. Hvorfor kan jeg ikke komme ind på siden?
Vent lidt og forsøg igen: der er somme tider et stort pres på GoPetition sitet og man kan med fordel vente et par minutter og forsøge igen.

No comments: