Sunday, May 13, 2007

Redaktionelt om bloggen Forskningsfrihed?

Bloggens formål:
At undersøge og debattere vilkårene for den fri forskning på de danske universiteter, og kritisere forringelse af betingelserne for forskningsfrihed. De danske universiteter var engang demokratiske, havde afskaffet det gamle professorvælde og kunne frit bedrive forskning i hele samfundets interesser. Man har nu indført et topstyret universitet, med fokus på erhvervslivets interesser, og som begrænser de enkelte forskeres ytringsfrihed. Bloggen Forskningsfrihed? er skabt af danske universitetsansatte forskere som en modvægt til den dominerende management-diskurs, for at værne om universiteternes kerneværdier og bryde med den tavshedskultur som truer den frie debat, og for at analysere de forandringer, universiteterne underkastes disse år. Vær med til at eksperimentere med blogmediet som et forum for modsvar!
Gå til selve bloggen: Her.
Bemærk:

Bloggens formål er debat og undersøgelse, og du behøver ikke være enig i formålsbeskrivelsen, som er ment som en provokation til at deltage.
Bidrag kan ske på tre måder; du kan
  • skrive en kommentar til allerede postede artikler (alle kan gøre det)
  • sende indlæg til bloggens adresse, vikingtegn@gmail.com, eller til en af de andre faste bidragydere, som så poster dem
  • selv blive oprettet som bidragyder så man direkte kan poste indlæg
Bidragydere
Vi ser gerne bidragydere fra forskellige områder og steder. Som bidragyder går man ind for det formålstjenlige i at have en blog som denne; det ligger bloggens redaktionelle linie fjernt at alle bidragydere skulle være enige, og der ligger ikke noget bestemt krav om faste bidrag.
Kritik af bloggen:
- er velkommen! Kritikken kan groft sagt omhandle
  1. substansen af de påstande, meninger og forslag, der fremsættes i bloggen (af dens bidragydere eller af eksterne, som tilsender bloggen indlæg)
  2. redaktionelle valg og principper
Med hensyn til (1) vil dette foregå på selve Forskningsfrihed?, mens med hensyn til (2) tager vi diskussionen her på den redaktionelle blog. Opdelingen er valgt for at holde fokus klar på substansen – forskningens situation på de danske universiteter i dag – og muliggøre en parallel diskussion om redaktionelle principper.

Vi har siden begyndelsen af januar fået mange positive kommentarer til bloggen "Forskningsfrihed". En læser skrev:
Jeg synes jeres initiativ med hjemmesiden om forskningspolitik er meget vigtig, både som debatforum og som samlingspunkt for de få atomiserede danske intellektuelle. Vi har i Danmark en særegen konstruktion af den akademiske verden, hvor det intellektuelle er totalt adskilt fra det akademiske, forstået som det professionsmæssige – og desværre har jeg meget oplevelsen af, at de fleste akademikere og universiteternes ledelser er mest interesserede i at fokusere på det professionsmæssige, frem for det substansmæssige (det intellektuelle) i universiteternes liv. Jeg tror at den modstand vi kan yde mod dumheden og kynismen hos politikerne, er ved at skabe intellektuelle mødesteder og fora, hvor vi kan genoptræne kritisk sans og diskussion, som modvægt mod ensretning og indskrænkethed i forskningsverdenen.
Redaktionen kunne ikke have udtrykt dette bedre selv. Der har også været enkelte skeptiske reaktioner ved bloggens start. Vi modtager gerne kritiske kommetarer til selve blokkens redaktionelle linie. En læser skrev:
Det ser spændende ud. Der er ingen tvivl om, at bloggen er meget politisk. Desværre kan man under bloggens "formål" godt få en fornemmelse af, at den er lidt ensporet - der er allerede taget beslutning om, at universiteterne nu er topstyrede og forskernes ytringsfrihed er begrænset. Jeg er ikke sikker på, at alle universitetsansatte føler det sådan.

Du kan eventuelt overveje at omskrive formålserklæringen, så dine "modstandere" ikke skræmmes væk. Dermed lægges der mere op til debat, og på den måde kommer man nok nemmere ud med sit budskab. Der er jo ikke noget ved at skrive artikler, som kun læses af folk, der allerede er enige med én selv.
Her er vi helt enige i, at det er trælst – og formålet skal som sagt læses som en opfordring ikke blot til at deltage i kritikken, men også forholde sig kritisk til denne. ... Alt andet ville vel ikke være i videnskabens sande ånd! Kritik af kritikken er velkommen.

Kommentarer og indlæg
Alle, der vil, kan kommentere de indlæg, der allerede er postet. Du kan også sende selvstændige indlæg til optagelse til vikingtegn@gmail.com eller til en af bidragyderne, der så kan poste det.

For at undgå spam er skal man skrive skrive en kode med tal og bogstaver fra et vist billede. (Blogfunktionen "Enable comment moderation" p.t. ikke slået til. Denne betød, at før en kommentar postes, skal administratoren sige god for kommentaren).

Overhold venligst bloggens netikette:
Indlæg, der er injurierende, racistiske, irrelevante eller som ikke deltager seriøst i debatten, vil blive afvist af redaktøren.
Indlæg, som udtrykker modgående standpunkter er meget velkomne, og vil oftest blive forsøgt besvaret.

Specielt til professorerne
en del universitetsansatte, der tilfældigvis også er professorer, har løftede øjenbryn m.h.t. bloggens URL (http://professorvaelde.blogspot.com) som skyldes dens stifter (og hans valg af det oprindelige navn Professorvældet). Lad mig derfor understrege: Bloggen har ikke længere navnet Professorvælde, bloggen hedder Forskningsfrihed? men den har samme URL.
"So, what's in a name?" or an URL? Jeg mener, med al respekt, at det var fjollet at Curt Hansen valgte denne URL, men vi har beholdt URL'en fordi det altid skaber problemer at ændre URL på nettet når man vil bevare henvisningsfunktionen andre steder fra (og vi har brugt en del tid på at udbrede kendskabet til bloggen andre steder). Jeg skal ikke kunne udelukke at der kan findes en teknisk løsning på problemet - fx langsomt bevæge os over på en ny blog med en pænere URL og samme navn - men jeg har ikke orket at bruge mere tid på det, og mener ikke det er væsentligt.

Om bidragyderne

Opdateret maj 2012.
Nedenfor en kort præsentation af et udvalg af bloggens netværk af bidragydere, kommentatorer og støtter. Nævnt alfabetisk efter navn. Kontakt bloggens redaktør, hvis du er interesseret i at bidrage, hvad enten du vil stå på listen her eller på den mere interne liste.


Heine Andersen, professor ved Institut for Sociologi, Københavns Universitet.
Underviser i samfundsvidenskabers videnskabsteori og filosofi; sociologisk teori mv.
Forskningsinteresser: Viden i det moderne samfund, forskning og forskere; sociologisk teori, moralfilosofi, videnskabsteori.
Email: heine . andersen @ sociology . ku . dk
Web: www.sociology.ku.dk/ ...

Sune Auken, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Medlem af det akademiske råd ved det humanistiske fakultet.
Underviser i litterære og tværfaglige emner.
Forskningsinteresser: Genre; Margaret Atwood; N.F.S. Grundtvig; litteratur og kristendom; dansk dødedigtning; førstepersonsfortællingen; litterær analyse; litteraturhistorie; Dansk litteratur 1800-1870; Søren Ulrik Thomsen. Dansk salmedigtning, Christian Winther.
Email: sunauk @ hum . ku . dk
Web: Refleksionsfelt, og nordisk.ku.dk/ ...


Jørgen Burchardt, cand.phil., redaktør, konsulent, projektleder, har for nyligt foretaget en undersøgelse af dansk forskningsformidling (Hvidbog om dansk forskningsformidling. Danske videnskabelige selskaber, tidsskrifter og forlag i den elektroniske tidsalder. Finansieret af Biblioteksstyrelsen /Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek.)
Email: jorgen . burchardt @ mail . dk
Web: www.burchardt.name og Kommunikationsforum

Malene Busk, konsulent på Kunstakademiets Arkitektskole og desuden debattør, skribent og foredragsholder om filosofi, æstetik, politik og religionskritik.
Forskningsinteresser: Er især inspireret af tidlig radikal oplysning, moderne kritisk teori og postmoderne forskelsfilosofi og synes det er interessant at opsøge krydsfeltet mellem teoretiske erkendelser og aktuelle begivenheder.
Email: malene . busk @ karch . dk
Website: www.karch.dk/ ...


Claus Emmeche, lektor, leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Københavns Universitet.
Underviser i videnskabsteori for bl.a. biologistuderende.
Forskningsinteresser: Biologiens filosofi og historie, biosemiotik, generel naturvidenskabsteori og videnskabsstudier, herunder de institutionelle rammer for videnskab.
Email: emmeche @ nbi . dk
Web: www.nbi.dk/ ...

Robin Engelhardt, skribent, freelancejournalist, forsker.
Har sammen med Hans Siggaard Jensen udgivet en bog om naturvidenskabens filosofiske historie. Jeg deltager i en række netværker og laver ad hoc konsulentarbejde. Mine skriverier til Politiken og andre steder kan læses på robinengelhardt.info
Email: robin . engelhardt @ gmail . com
Web: robinengelhardt.info

Jonas Geldmann er Ph.D.-studerende i biologi ved Københavns Universitet og medlem af ledelsesgruppen på Biologisk Institut. Specialet handlede om honningbier i forhold til sammenspillet mellem individ og population. Har gennem sin studietid været aktiv i studenterpolitik i studienævn og bestyrelser.
Email: jgeldmann @ hotmail . com


Curt Hansen, erhvervsforsker ved A. P. Møller University på Frederiksberg. Underviser virksomhedsledere i oplevelsesøkonomi i et globaliseret Danmark.
Forskningsinteresser: Uddannelsessociologi og distribution af akademisk kapital; udviklingen af forskningspolitik i det 20. og 21. århundrede. Stifter af bloggen Forskningsfrihed?, og nu arkivar på Forskningspolitisk Arkiv.
Email: curthansen2 @ gmail . com
Web: omforskpolarkiv.blogspot.com/ ...

Else Hansen, Seniorforsker, arkivar, ph.d., Rigsarkivet.
Forskningsinteresser: Danske universiteter efter 1945, specielt fokus på de politiske visioner og rammer for universiteternes virksomhed og universiteternes reaktioner på disse; statslig planlægning i 1950’erne; indførelse af elektroniske registre i centraladministrationen 1970 - 1995; Kvindehistorie (Kvindelejren på Femø, oprettelse og historie. Udvikling, modsætninger og samarbejde); Roskilde Universitetscenters historie.
Email: eha @ ra . sa . dk
Web: www.sa.dk/ ... og www.else-hansen.dk/


Leif Hansen, Senior Advisor ved Copenhagen Business School, Biblioteket, Afdeling for Forsknings- og Studieservice. Rådgiver i forskningsanalyse, forskningskvalitet og -statistik. Har bl.a. arbejdet sammen med Harvard Business School Library om dannelse af et virtuelt netværk, der diskuterer udviklingstendenser inden for Scholarly Communication bredt forstået.
Email: lh . lib @ cbs . dk
Web: www.cbs.dk/bibliotek ...

Lisbeth Verstraete Hansen, lektor ved Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier, CBS.
Forskningsinteresser: Frankofone studier (forestillinger om sprog, kultur og historie som ”kulturel transfer” i den fransktalende verden 1960-1990). Begreberne ”internationalisering” og ”globalisering” i et sprog- og uddannelsespolitisk perspektiv.
Email: lvh . ikk @ cbs . dk
Web: www.cbs.dk/staff/lisbeth_verstraete_hansen

Maria Fabricius Hansen, lektor ved Afdeling for Kunsthistorie, Århus Universitet.
Underviser i kunsthistorie.
Forskningsinteresser: Kunst, kultur og medier; kunstteori og -historie; retorik.
Email: kunmfh @ hum . au . dk
Web: person.au.dk/ ...

Finn Hansson, lektor ved ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School.
Studieleder samme sted.
Forskningsinteresser: Evalueringsteori, forskningsevaluering, forskningsorganisation, videnskabssociologi, kritisk teori og marxisme
Email: fh . lpf @ cbs . dk
Web: www.cbs.dk/ ...

Cathrine Hasse, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet (bloggernavn: Katty).
Underviser i bl.a. antropologiske og kulturpsykologiske teorier om læring.
Forskningsinteresser: Innovation og kultur i organisationer med særligt fokus på universiteter som arbejdspladser. Har undersøgt uddannelsen i fysik, og indsigterne fra disse sturdier er bragt i sammenhæng med viden om internationale universitetspolitikker; har koordineret et EU-projekt herom.
Email: caha @ dpu . dk
Web: www.dpu.dk/ ...

Inge Henningsen, seniorforsker ved eXbus, Exploring Bullying in Schools, Institut for Læring, DPU, Aarhus Universitet.
Har tidligere undervist i statistik og sandsynlighedsregning.
Forskningsinteresser: Kønsforskning, kvinders uddannelsesvalg og placering på universiteterne og i forskningen; Matematikdidaktik.
Email: inge @ math . ku . dk
Web: www.au.dk/...

Steffen Jöhncke, seniorrådgiver ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Leder af Antropologisk Analyse ved samme institut, en enhed for eksterne samarbejdsprojekter.
Forskningsinteresser: Anvendt antropologi, metaantropologi, policy, bureaukrati, organisation, social teknologi, socialpolitik, socialt arbejde, formidling.
Email: steffen . johncke @ anthro . ku . dk
Web: antropologi.ku.dk/ ...

Jesper Jørgensen, universitetsuddannet i psykologi, Internationale Udviklingsstudier, pædagogik og informatik.
Deltager i internationale forskningsnetværk omkring design og psykologi i ekstreme miljøer; tidligere aktiv i Videnskabscafeen.
Har gennem en del år været ivrig debattør af videnskabspolitik og har stor erfaring med videnskabsformidling.
Email: jesper @ spacearch . com
Web: ...

Klemens Kappel, lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet.
Har bl.a. undervist i epistemologi og argumentationsteori.
Forskningsinteresser: epistemologi (erkendelsesteori) og sociale aspekter af viden og begrundelse. Jeg bruger også en del tid på bioetik, specielt i forbindelse med mit arbejde i Etisk Råd, som jeg har været medlem af siden januar 2005
Email: kappel @ hum . ku . dk
Web: www.klemenskappel.dk

Jens Erik Kristensen, lektor ved Institut for Pædagogisk Filosofi, Danmarks Pædagogiske Universitet.
Forskningsinteresser: Idéhistorisk og socialanalytisk samtidsdiagnose; Pædagogikkens filosofi-, idé- og institutionshistorie; Michel Foucault - regerings- og ledelseskunst; Vidensamfund og videnspolitik; Politiske, økonomiske og sociale idéers historie; Universitetshistorie og universitetspolitik.
Email: jek @ dpu . dk
Web: www.dpu.dk/ ...

[—billede kommer—] Henrik Larsen, politisk rådgiver hos SF med bl.a. universitets- og forskningspolitik som ansvarsområde.
Studerer historie og filosofi på RUC og er ved at færdiggøre speciale om Marx's økonomikritik og den kapitallogiske tolkning heraf.
Email: Henrik . Larsen @ ft . dk

Jesper Eckhardt Larsen, netop afsluttet som ph.d. fra Institut for Pædagogisk Sociologi, Danmarks Pædagogiske Universitet.
Forskningsinteresser: historiske og komparative studier af pædagogiske forhold; samtidshistorisk forsknings- og uddannelsespolitik inden for universitetsuddannelserne med særligt henblik på humanioras berettigelse fra efterkrigstiden til i dag i Norden, Tyskland og USA.
Email: jel @ dpu . dk
Website: www.dpu.dk/ ...

Jesper Lassen, lektor ved faggruppen for forbrug, fødevarer og etik ved Fødevareøkonomisk Institut, LIFE-fakultetet (det tidligere KVL), Københavns Universitet
Underviser i human ernæring, bioetik og risikovurdering.
Forskningsinteresser: Samspillet mellem videnskab, teknologi og samfund (STS) især mht. fødevarer og risikoopfattelse
Email: jlas @ foi . ku . dk
Web: http://www.life.ku.dk/ ...

Henrik Nielsen, lektor ved Center for Biologisk Sekvensanalyse, Danmarks Tekniske Universitet.
Underviser i biologi og bioinformatik.
Forskningsinteresser: Bioinformatik, specielt forudsigelse af proteinsortering, samt molekylær evolution.
Email: hnielsen @ cbs . dtu . dk
Web: www.cbs.dtu.dk/ ...

Søren Pold, lektor, ph.d. i digital æstetik på Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet. Forsker i digital æstetik og medieæstetik fra 1800-tallets panorama til vor tids interfaces, digital litteratur, netkunst, softwarekunst, kreativ software, digitalt byliv og digital kultur. Var med til at etablere Center for Digital Æstetik-forskning i 2002, en af hovedkræfterne bag Read_me 2004 festivalen, fra 2004-7 leder af forskningsprojektet Interfacekulturens Æstetik og med til at etablere Alexandra instituttets Tekne netværk for digital kunst og oplevelser. Aktuelt er han med i forskningscentret Digital Urban Living. Næstformand i det akademiske råd på det Humanistiske Fakultet, AU.
Email: pold @ multimedia . au . dk
Web: www.bro-pold.dk


Andreas Roepstorff, professor ved Center for Functionally Integrative Neuroscience og Afdeling for Antropologi og Etnografi, Århus Universitet.
Underviser i ...
Forskningsinteresser: Kognitionsforskning, antropologi og videnskabsstudier.
Email: andreas @ pet . au . dk
Web: www.cfin.au.dk/ ...

Caroline Schaffalitzky, adjunkt i filosofi ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.
Faginteresser: Religionsfilosofi, videnskabsteori, etik, politisk filosofi mv.
Email: caroline @ schaffalitzky . org
Web: www.carolineetc.blogspot.com og www.carolineosv.blogspot.com

Jesper W. Schneider, seniorforsker ved Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet, arbejder med bibliometri, forskningsevaluering, forskningsanalyse, kvantitative forskningsmetoder og dataanalyser, videnskabssociologi og vidensorganisation.
Forskningsinteresser: Videnskabskort; bibliometriens grundlag, teori og metode; konsekvenser ved forskningsevaluering, videnskabsstudier af domæner.
Email: jws @ cfa . au . dk
Web: cfa.au.dk/om-cfa/ og blogger også på Videnskab.dk

Robin May Schott, seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier.
Forskningsinteresser: Jeg arbejder i feltet post-Holocaust og folkedrabsstudier ud fra min baggrund i etik, social og politisk filosofi samt feministisk filosofi. Jeg har især fokuseret på kønsrelaterede aspekter af krig, såsom massevoldtægt. Jeg arbejder med emner omkring vold og med, hvordan vold indvirker på politiske fælleskaber og rettigheder.
Email: rms @ diis . dk
Web: www.diis.dk/ ...

Jan Løhmann Stephensen, post.doc. ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Århus Universitet ved AUs IDEAS Pilotcenter: Den demokratiske offentlighed – udfordringer og perspektiver.
Forskningsinteresser: demokrati og nye medier; kreativitetsdiskursen inden for ledelses- og samtidsteori og dennes genealogi; forsknings- og videnspolitik mm.
Email: aekjls @ hum . au . dk
Web: person.au.dk/da/ ...

Asger Sørensen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Århus Universitet.
Underviser i filosofi og videnskabsteori.
Forskningsinteresser: værdibegrebet i filosofi, sociologi og økonomi.
Email: aso @ dpu . dk
Web: www.dpu.dk/...

Thomas Söderqvist, professor i medicinhistorie og museumschef, Medicinsk Museion (en integreret forsknings-, undervisnings-, kulturarvs- og formidlingsenhed ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet).
Forskningsinteresser: Biomedicinens nutidshistorie og -historiografi; forskerbiografiens historie og poetik; museologi; forskning i forskningsformidling.
Email: ths @ mm . ku . dk
Web: www.museion.ku.dk; www.corporeality.net/museion (blog 1); unrulymeditations.blogspot.com (blog 2)

Hanne Tange, Videnskabelig medarbejder ved Institut for Erhvervskommunikation ved Aarhus Universitets samfundsvidenskabelige fakultet.
Forskningsinteresser: Globalisering; interkulturel kommunikation i undervisning; sprogpolitik; Skotsk kultur og historie.
E-mail: hta @ asb . dk
Web: http://pure.au.dk/. . .

Jeppe Trolle, AC-fuldmægtig ved dekansekretariatet for forskning (CBS); folketingskandidat for Det Radikale Venstre og medlem af DRV's uddannelsesudvalg. Har tidligere beskæftiget mig med dansk universitetspolitik som Uddannelsespolitisk sekretær i Danske Studerendes Fællesråd og medlem af konsistorium på RUC for SR. Uddannet cand.scient.soc. i filosofi og forvaltning på RUC.
Forskningsinteresser: Politisk filosofi. Har skrevet speciale om emnet "Akademisk Friheds indhold og forudsætninger", og har aldrig helt forladt emnet igen ;-)
Email: troll @ ruc . dk
web: Jeppetrolle.dk

Wednesday, March 7, 2007

Forskningsfrihed? is a Danish science policy blog

The blog Forskningsfrihed? (“Freedom of research?”) aims at investigating, commenting upon, and criticizing the current conditions of free inquiry and research at the Danish Universities. Formerly the Danish Universities in the 1970s and 1980s were democratic institutions, having abolished the professorial hegemony of classic elitist universities, and could in principle pursue free research in the interests of a plurality of social classes. Now, a top-down government of universities has been installed, with a focus on commercial interests, and potentially constraining the rights and possibilities of free research and speech of the employees. The blog prompts Danish researchers to contribute and counter the dominant discourse of management, and participate in experimenting with this blog as a medium of contest and new answers.
This post is editorial. Go to main blog here.

If you are interested in reading a recent analysis of the current situation for Danish university government, a special issue, partly in English, of FORSKERforum (no. 203) is recommended. See also the paper by John Krejsler (2006): “Discursive Battles about the Meaning of University: the case of Danish university reform and its academics”, European Educational Research Journal 5 (3-4): 210-220 (pdf), and Ard Jongsma's report “Denmark: Academics feel the nose”, in University World News, January 13, 2008 (here) on the debate following a study by Terence Karran placing academic freedom in Denmark, the Netherlands and the UK at the bottom of 23 European Union countries.

Thursday, February 15, 2007

Ny redaktør men samme linie

Som det fremgår andetsteds tiltræder jeg som ny redaktør for bloggen Forskningsfrihed? Tak til Curt Hansen for initiativet til bloggen. Han vil fortsat være at finde som arkivar på bloggen Forskningspolitisk Arkiv og bidragyder til bloggen her, ligesom han har lovet at bistå os som webmaster.

Der bliver ingen overordnet ændring i den redaktionelle linie og jeg vil søge at bidrage til det arbejde, som er sat igang, ikke mindst takket være de enkelte bidragydere. Jeg vil "redigere" så lidt som muligt, fordi jeg primært ser bloggen som et mødested for forskellige stemmer i den forsknings- og universitetspolitiske debat i Danmark, og jeg tror på, at det er vigtigt for de danske universiteters intellektuelle sundhed, at der findes kritiske organer som Forskningsfrihed?

Friday, February 9, 2007

Os i medierne

Hvis du, ærede læser, ser bloggen omtalt i andre medier, eller du selv bidrager til at sprede det glade budskab om vor existens, så lad os endelig vide det. Her er et par steder, hvor vi indtil videre har fået omtale:
  • Museions blog "Biomedicine on display" (12/4-2007)
  • Bladet FORSKERforum (nr. 201, febr.2007, s. 20)
  • Dagbladet Information (d. 9/2-2007, s. 12)
  • Campus (universitetsblad for ÅU) (nr.3, d. 12/2-2007, s. 5)
  • Universitetsavisen (for KU) (nr.2, 16/2-2007, s. 2.)
Giv os væk som fødselsdagsgave, eller email vores visitkort til en ven:
Forskningsfrihed? en aktuel blog om forskningspolitik og universiteter
URL: http://professorvaelde.blogspot.com/
Email: se under de enkelte bidragydere

Thursday, January 18, 2007

Lidt historisk om bloggen Forskningsfrihed?

============
[meddelelse tilføjet af Curt Hansen den 14. februar 2007]:

Redaktørskift.
Da jeg har indset at det er mest hensigtsmæssigt, at en bedre kendt person end jeg selv står som redaktør af Forskningsfrihed?, har jeg aftalt med Claus Emmeche, at han herefter vil stå som redaktør af bloggen, mens jeg trækker mig tilbage som menig bidragyder og arkivar samt webmaster for Forskningspolitisk Arkiv. De to blogge fortsætter samarbejdet, men er fremover reelt og formelt adskilte. Jeg vil gerne byde Claus velkommen i redaktørstolen, og lover at hjælpe med til en blød start på hvervet.

============

[oprindelig post af 18. januar 2007]:

De fleste af mine kolleger rullede med øjnene og rystede på hovedet når talen kom hen på den herskende universitetspolitik. Bloggen er skabt på baggrund af en frustration over oplevelsen af såvel det udemokratiske ved den nye universitetslov, som det totalt udokumenterede i argumentet "sort er godt" som lå bag universitetsfusionerne i 2006.

[1. indlæg på Forskningsfrihed?, da bloggens titel var professorvælde, postet 3. januar 2007]

Hvad er meningen?
Goddag !
Der foregår en voldsom ændring med de danske universiteter disse år. Med nogen undren iagttager man det, der ligner en kontrarevolution: bort fra et demokratisk universitet, som havde gjort op med det gamle professorvælde, og havde påtaget sig den fri forsknings opgaver med at varetage hele samfundets interesser, og hen i retning af et topstyret universitet, der forsker med fokus på erhvervslivets interesser, og begrænser de enkelte forskeres ytringsfrihed. "Det nye professsorvælde" implementeres af en ny klasse af ikke-valgte men udpegede institutledere, dekaner og rektorer, som implementerer det nye styre.

Processen finder sted på flere planer. Jeg er selv lektor ved et dansk universitet og har skabt denne blog for at diskutere dette - i et måske naivt forsøg på at skabe et forum og etablere en modvægt. Desuden for at eksperimentere med blogmediet, ikke i rollen som de topstyrede dekan- og rektorat-blogs, men som et bottom-up medium for modsvar.

Bidrag modtages gerne til denne blog, som kommentarer, eller som selvstændige indlæg du kan sende til min email-adresse.

M.v.h.
Curt Hansen

==============================================================
[her er et indlæg om navnet på bloggen, postet d. 9. jan. 2007]

Skal navnet på denne blog ændres?

Den er døbt “professorvælde” blot fordi det associerer til de historiske omvæltninger af styreformen på universiteterne, som mange endnu vil kunne huske, og som gav anledning til udstrakt medindflydelse, både for ansatte ikke-professorer og studerende. Problemet i dag er selvfølgelig ikke professorvælde, men et nyt teknokratisk og politiseret vælde, men hvordan navngive det?

Blandt de mange positive reaktioner på oprettelsen af et forum til at diskutere emner som forskningsfrihed, demokrati, fusioner, universitetspolitik, forskningsledelse, har to professorer skrevet:

“fint initiativ, men for at undgå begrebsforvirring ville jeg stærkt anbefale et andet navn, da det jo netop ikke længere handler om professorvælde - professorerne har mindre magt end nogensinde før - men om administratorvælde, hvilket er noget ganske andet.”

og

“Et godt initiativ og bestemt et yderst signifikant problemfelt - omend din titel på problemfeltet, nemlig "professorvælde", af flere grunde er misvisende, da "synderen" for mig at se er den nye styrelseslov og medfølgende mangel på VIP-indflydelse og selvbestemmelse.”

Derfor:
skal vi omdøbe bloggen - og til hvad?

Forslag modtages gerne!
Curt Hansen.

==================== indlægget fik 2 kommentarer:
[1. kommentar til dette indlæg] af Asger Sørensen (d. 9. jan. 2006)
Tja, jeg er nu heller ikke specielt glad navnet på Bloggen, men sagen er for vigtig til at bruge meget krudt på det.

Måske er dette fokus på en uheldig valgt overskrift symptomatisk på den danske akademikerstands manglende modstand mod de senere års markedsgørelse af universiteter, uddannelse og forskning. Det er lettere at kritisere en kollega for valg af overskrift end at bakke op og rette kritikken derhen, hvor den skal.

Jeg vil opfordre til at acceptere navnet - eller i hvert fald ændre det meget hurtigt. Så kan vi i stedet rette skytset mod den ideologi, som har fået folkevalgte politikere fra begge sider af salen til at kunne enes om at knægte forskningsfriheden.

=========
[Anden kommentar] af Curt Hansen (d.10. jan. 2006)
Efter at have tænkt over kritikken og konfereret med mine medbidragydere, er navnet hermed ændret til: "Forskningsfrihed?" med samme undertitel, "en blog som diskuterer universitetspolitik fra et kritisk demokratisk perspektiv".
M.v.h. Curt Hansen

=========

Redaktionskontoret

Vi vil senere, i denne postrubrik, give praktiske oplysninger m.v. om brugen af bloggen. Bemærk derfor, at rubrikken – ligesom det meste af denne redaktionelle blog – vil være forsøgt opbygget som webpages, hvor vi af og til vil gå ind og opdatere rubrikkerne (i modsætning til dagbogsprincippet i basisbloggen Forskningsfrihed?).

Monday, January 1, 2007

Improve Danish research and education policy

Petition:
Improve Danish research and education policy


(Translation of a Danish petition, May 2008).
Petition site | Follow-up notes in Danish

Background:
You don’t need to have experienced the universities from 1970 to 1990 to see the problems they face today. University autonomy has been severely restricted with decreasing academic freedom, governing bodies with a majority of external representatives and a detailed centralized management by the Ministry of Science and Innovation. As university employees and students, we protest against the present regime.

The Danish University Act of 2003 marked a culmination of a period of decreasing academic freedom. Formerly Danish universities were broadly democratic institutions. They were far from perfect, but they had abolished the professorial hegemony of classic elitist universities, and they could in principle pursue free inquiry to the benefit of the whole of society. Before the Act of 2003 Danish universities enjoyed a high esteem internationally especially considering their relatively modest funding. After the 2003 Act it has become difficult to keep and develop this high level. A top-down government of universities has been installed whose decision-making only minimally includes the majority of those actually working at the universities. Internal democracy has been abolished and instead research and teaching is directed from the Ministry setting up constraining frames for what the candidates should able to do and what kind of research areas should be promoted, based upon the illusion of foresight regarding what kind of knowledge is needed by the society of tomorrow.

Social relevance of research is reduced to corporate relevance and science policy is cannibalized by industrial policy. Public universities are no longer seen as an institution to guarantee all citizens an equal access to education disregarding social status, or to assure that free inquiry, so crucial to democracy, can flourish.

We wish to oppose this one dimensional and divisive policy for the sciences, the humanities and higher education. By signing the petition you contribute to making clear that the need for a changed policy is no sectarian craving from a dissatisfied minority (as the Minister so often has claimed) but has a broad basis of support among Danish students and researchers.

Make your contacts aware of the petition! Thanks for your support,
Yours sincerely
Sune Auken, Pia Mejdahl Daugbjerg, Claus Emmeche,
Birger Steen Nielsen, Heine Andersen and Tom Fenchel
(Our initiative; thanks for inspiration to university NGO's like: Opponenterne, Forum for Konstruktiv Universitetskritik, facebookgroup and blog Forskningsfrihed?, Studenterrådet, Humanistisk Forum and Akademisk Forum)

Petition:


By this petition we demand that politicians of the Danish parliament Folketinget change the policy for research and education that we have experienced since the Universities Act of 2003. The Danish knowledge society of the 21th Century requires free public universities and a democratic research and education policy. We demand:

  • Guaranteed access to higher education irrespective of economic status. We demand a stringent law against user payment (fees).
  • Establishment of forms of university governance building upon principles of self-government and academic freedom. This implies a system of governance for all university affairs giving real power to democratically elected bodies representing all groups of employees and students.
  • Full academic freedom under responsibility for the individual researcher as well as the institution as a whole. This freedom includes choice of subject matter, hypotheses, methods and publication.
  • Securing of needed resources for maintaining and developing research, independently of any goodwill or patronage from external funding, politicians or private firms.
  • Securing of the continued existence of research based university education and securing the freedom of universities to provide teaching and programmes within all scientific subjects.

This is not simply a question of better administration of existing acts with this field. Substantial changes of law are demanded. This is true especially for the announced assessment of the Act of Universities in 2009 –revision rather than mere evaluation is necessary.

OBS:
In order to demonstrate that the opposition against the existing Act of the Universities is extensive within the university population, we kindly ask you to fill out the field “Kategori” with STUD (if you are a student), TAP (if you are employed as administrative or technical staff), VIP (if you are a teacher or researcher) and ANDET (if you are none of these).


Sign petition

Hjælp til at underskrive

I forbindelse med underskriftindsamlingen er der flere, der har haft problemer med at skrive under. Her er lidt forskellig hjælp:

1. Hvordan virker det?
Her er først lidt hjælp til det basale:
1. ret din webbrowser mod http://www.gopetition.com/online/17457.html
eller, hvad der er det samme, http://www.gopetition.com/petitions/for-en-bedre-forskningspolitik.html

2. Nede under teksten med ERKLÆRINGEN skulle der gerne være en lille lyseblå firkant i midten, hvori der står "Sign the petition". Klik i den.

3. Så skulle selve underskriftsiden komme frem. Fyld ud med navn, gerne også email og i et af felterne skal du opgså angive, at du er VIP, TAP, STUD eller ANDET. (Se nedenfor om kategorierne.)

4. Næsten nederst, under feltet "Short Comment to Target" (hvor du ikke behøver at skrive noget) står der et felt med "Verification code". Her skal du afkode tegningen til venstre for den blå cirkel-pil = "blue refresh icon". Dvs. skrive den håndfuld tegn i feltet, som tegningen lidt hulter-til-bulter afbilder.
(Det er for at forhindre, at nogle kan programmere deres computere til at spamme websteder som disse. Så har man tegnet 117ooo forskellige tegninger af 117ooo forskellige bogstavkombinationer, thi det menneskelige øje kan "afkode" en tegning af fx "A X 17 z" mens en computer - selv med et stærkt billedgenkendelsesprogram - har svært ved dette. På den måde undgår man spam. Så du skal bare udfylde dit eget bud på de bogstaver, som billedet viser. Nogle billeder er dårlige - så trykker du på den blå pil og får et nyt forsøg.)

5. Så kommer formuleringen "Your signature will include your IP address which will be available to the author and GoPetition administrators for security reasons" og nedenunder den igen en grå firkant med ordet "Sign" i midten. Klik i den.

Lad os høre, hvis dette ikke skulle virke. Vi er interesseret i den slags problemer, så du må endelig melde tilbage til vikingtegn@gmail.com !!!

2. Synonyme navne
Enkelte har oplevet, at de afvises med begrundelsen at en anden med samme navn allerede har skrevet under. Hvis du kommer ud for det, så skriv din email-adresse også, dette skulle ifølge GoPetition løse problemet (men ikke hver gang: skriv til os på vikingtegn@gmail.com hvis der stadig er problemer). Email-adresser vil under ingen omstændigheder offentliggøres på netstedet, og vi giver ikke din email-adresse videre til andre.

3. Kategori: STUD / TAP / VIP / ANDET ?:
Er du ph.d.-studerende, så skriv "VIP (ph.d.-stud.)"
Er du undervisningsassistent uden kandidatgrad, så skriv "STUD"
Er du undervisningsassistent og færdig-uddannet kandidat, så skriv "VIP (u.a.)"
Er du fx pensioneret professor, lektor, el. lign., så skriv f.eks. "VIP (pens.)"

4. Hvorfor er min underskrift slettet igen?
Hvis du har skrevet under anynymt, sletter vi din underskrift, idet vi ønsker maksimal troværdighed. Sitet GoPetition er desværre indrettet sådan, at man ved at fjerne et lille hak på siden man udfylder, kan bede om at stå som anonym underskriver. Vi har bedt GoPetition om at få fjerne denne feature, men det har ikke være muligt. I steder sletter vi manuelt alle anonyme underskrifter, idet vi dog kontakter de der har efterladt sig deres emailadresse herom.

5. Hvorfor kan jeg ikke komme ind på siden?
Vent lidt og forsøg igen: der er somme tider et stort pres på GoPetition sitet og man kan med fordel vente et par minutter og forsøge igen.

Underskriftindsamling 2008


For en bedre forsknings- og uddannelsespolitik

Benyt din ytringsfrihed og skriv under!
Link til underskriftindsamlingen:

http://www.gopetition.com/online/17457.html

Baggrund og erklæringen kan læses nedenfor og på indsamlingens website.
English version
• Hvad pressen skrev om underskriftindsamlingen.
• Se alle de 6488 underskrifter her.

Nyt:
• 1/5-2008: indsamlingen starter.
• 5/5-2008: flot start med god opbakning fra såvel de studerende og ansatte, vi indtil nu har henvendt os til. Og den 6/5 kl. 23:11 passerede vi 1001 underskrifter ... måske er der lige så mange grunde til at skrive under?
• 8/5: Interessant at læse kommentarerne som viser en enorm utilfredshed med det nuværende system. Begyndende omtaler af initiativet i pressen: se bl.a. her.
• 21/5: Overvældende tilslutning fra studerende, faste og løst ansatte forskere, lærere, ph.d.-studerende, adjunkter, lektorer, professorer og selv enkelte fra leder-laget skriver under. Nu over 4000 underskrifter. Se artikel i Universitetsavisen af 23/5 her, og Information 23/5, her, hvor Ingrid Stage, DM, bakker op om kravet om egentlig lovændring.
• 12/6: Nu over 5000 underskrifter. Også DJØF bakker nu op om sagen, se her.
• 13/6: Pressemeddelelse fra initiativgruppen.
• 17/9: Pressemeddelelse nr 2: kampagnen fortsætter.
• 19/11: Over 6000 underskrifter afleveres til Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi, se pressemeddelelse nr. 3.


Baggrund:

Man behøver ikke at have oplevet universiteterne i perioden 1970-1990 for at kunne se, at der er problemer i dag; universiteternes selvstyre er indskrænket med manglende forskningsfrihed, eksterne besluttende flertal og ministeriel detailstyring til følge. Vi er både studerende og ansatte, der protesterer over den virkelighed, vi oplever. Nogle af os har oplevet tiden før 2003 og andre har ikke, men fælles for os er, at vi kræver ændringer nu.

Universitetsloven af 2003 markerede kulminationen på flere års indskrænkning af den akademiske frihed. Før den var de danske universiteter i vidt omfang demokratiske institutioner. De var langt fra perfekte, men professorvældet var afskaffet, og universiteterne havde langt bedre muligheder for at bedrive fri grundforskning i hele samfundets interesse. Før loven af 2003 nød de danske universiteter en international anseelse, som i forhold til deres ret beskedne bevillinger var bemærkelsesværdigt stor. Den nye lov har vist sig at gøre det sværere at fastholde og udvikle dette høje niveau. Man har indført et topstyret managementvælde, som kun minimalt inddrager dem, der bevæger sig på universitetet til daglig. Det interne demokrati er afskaffet, og i stedet dirigeres undervisning og forskning fra ministeriet. Herfra udstikkes der snærende rammer for, hvad kandidaterne skal kunne, og hvilke forskningsområder der skal prioriteres, ud fra en illusorisk forestilling om at kunne forudse, hvilken viden samfundet af i morgen har brug for.

Samfundsnytte reduceres til erhvervsnytte, og forskningspolitik opsluges af industripolitik. Det offentlige universitet bliver ikke set som en institution, der kan sikre, at alle uanset social baggrund kan få adgang til uddannelse, og at den fri forskning, der er en nødvendig betingelse for demokratiet, kan udfolde sig.

Vi ønsker at skabe en modvægt til denne ensidige og samfundsskadelige politik for forskning og højere uddannelse. Ved at underskrive er du med til at gøre det klart, at behovet for en ændret politik ikke er et sekterisk ønske fra nogle få utilfredse, som videnskabsministeren vedblivende hævder, men har bred opbakning blandt danske forskere og studerende.

Gør dine kontakter opmærksom på underskriftindsamlingen! Tak for din støtte,
med venlig hilsen
Sune Auken, Pia Mejdahl Daugbjerg, Claus Emmeche,
Birger Steen Nielsen, Heine Andersen og Tom Fenchel
(eget initiativ, med tak for inspiration fra universitets-NGO'er som: Opponenterne, Forum for Konstruktiv Universitetskritik, facebookgruppen og bloggen Forskningsfrihed?, Studenterrådet, Humanistisk Forum og Akademisk Forum)


Erklæring:
Vi, underskriverne af denne erklæring, opfordrer Folketingets politikere til en ændring af den universitets- og forskningspolitik, vi har oplevet siden universitetsloven af 2003. Det 21. århundredes danske videnssamfund behøver frie universiteter og en demokratisk forsknings- og uddannelsespolitik. Vi kræver:

  • Sikring af adgangen til højere uddannelse uanset økonomisk formåen. Vi kræver derfor en skærpet lov mod brugerbetaling.

  • Indførelse af en styreform på universiteterne, der bygger på principper om selvstyre og akademisk frihed. Dette indebærer en styrelsesordning, der tildeler reel magt over universitetets anliggender til demokratisk valgte organer med repræsentation fra alle grupper af ansatte og studerende.

  • Fuld forskningsfrihed under ansvar for den enkelte forsker såvel som for institutionen som helhed. Friheden skal gælde valg af emner, hypoteser, metoder og publicering.

  • Sikring af de nødvendige ressourcer til at opretholde en forskning, der ikke er afhængig af velvilje fra eksterne fonde, politikere og private virksomheder for at kunne eksistere og udvikle sig.

  • Sikring af forskningsbaseret undervisning og af universiteternes frihed til at udbyde undervisning og uddannelser inden for alle videnskabelige emner.

Det handler ikke kun om at administrere de nuværende love på området bedre. Egentlige lovændringer er nødvendige. Det gælder ikke mindst for det bebudede eftersyn af universitetsloven i 2009 - en evaluering alene gør det ikke.

OBS:
For at dokumentere, at modstanden imod den nuværende universitetslov i vidt omfang kommer fra universitetsverdenen selv, beder vi om, at du i feltet "Kategori" skriver, om du er: Studerende (skriv STUD), ansat i det teknisk-administrative personale (skriv TAP), ansat som videnskabelig medarbejder (skriv VIP) eller ingen af disse (skriv ANDET).

Gå til underskrift, klik her!